Velkommen til min hjemmeside!

Jeg brænder for at give dig succesoplevelser gennem håndarbejde.

Her på siden kan du finde kurser i broderi med fokus på, at du kan udfolde dig kreativt og lykkes med de idéer, du har.

Du kan følge mine kreative projekter og  processen bag på mine sociale medier

Sara portræt

KURSER

Her kan du læse mere om mine kurser.

Hvis du er interesseret i et af mine kurser, som ikke er i nærheden af dig, kan du kontakte mig her.


Sara portræt

BRODERI MED MENING(ER)

Når jeg tænker på broderi, så tænker jeg på pæne piger med pæne bagsider, som broderer pæne ting. Det skal der selvfølgelig være plads til - men broderi kan så meget mere! 

Gennem Rebelsk broderi kan man vise, hvem man er og hvad man står for, hvad enten det er at byde velkommen i ens hjem eller mere provokerende holdninger. 

Til mine kurser tager jeg en notesbog med tekstforslag med, for eksempel: 

  • Lev farligt!
  • Æblet rådner ikke langt fra stammen.
  • Broderi skal være ens på for- og bagsiden.

FRA IDÉ TIL BRODERI

At brodere er næsten lige som at tegne med tråd, og det er helt fantastisk at kunne sætte sit eget præg på  dét, som man broderer. 

Til mine kurser vil du lære, hvordan du kommer fra en idé til et færdigt produkt.  Det kan være alt fra at opfriske en gammel hue med et tidsel-broderi til at omsætte en børnetegning til broderi. 

Jeg tager altid udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, og du kan blandt andet lære: 

  • At brodere sting, som kunne egne sig godt til dit projekt. 
  • Om farvelære og kontraster, så du får en god balance i dit broderi.
  • At overføre et mønster til stof gennem forskellige teknikker. 
  • Hvordan du regner ud, hvor stort dit broderi bliver, så det passer til dit projekt.  
Sara portræt
Sara portræt

VISIBLE MENDING

Eller på godt dansk: Udsmyk og lap med broderi.

På et kursus i visible mending vil du lære, hvordan du lapper og shiner dine knuselskede ting op, så du kan bruge din yndlingsbluse i endnu længere tid. 

Når du har lært at lappe hullet på en hurtig og effektiv måde, er der fri leg med korssting og frie sting, og du får inspiration og tips og tricks, så du kommer godt i mål.

For vigtigst af alt:Huller i tøjet er ikke et problem - de åbner for muligheder!

PRIDEFLAG

Mere tekst følger...

Sara portræt

KONTAKT MIG


Hvis du har nogen spørgsmål eller forslag til kurser, er du velkommen til at ringe eller skrive til mig.